Owen Wilson

FØDT: 18. nov. 1968Dallas, Texas, USA

Tilbagelænet fyr med et stort komisk talent, der ofte udfoldes i selskab med Ben Stiller og lillebroderen Luke Wilson.

Owen Wilson droppede ud af University of Texas og skrev i stedet manuskriptet til ”Bottle Rocket” (1996) sammen med vennen Wes Anderson.

Efter at have slået sig ned i Hollywood fik han roller i The Cable Guy og Armageddon.

Filmene ”Rushmore” (1998) og The Royal Tenenbaums skrev han også sammen med instruktøren Wes Anderson, og de blev begge succeser.

I øvrigt siges Wilson at improvisere mange af sine bedste replikker under indspilningen. Han indspillede actionfilmen Behind Enemy Lines, men komedierne er hans ubestridte hjemmebane.