belfastpromo.jpg
©UIP
Plakat for 'Belfast'

Belfast

1 t. 38 min.
Du skal vælge et biografsted for at se visninger.

Anmeldelser fra medierne

Meget lidt af det, der sker i 'Belfast', er lykkeligt, men Branagh formår at give det hele et nostalgisk-muntert lys i smukke sort/hvide billeder. Branagh har ikke skrevet terroren ud af historien, bestemt ikke, men han har ønsket at beskrive optimismen hos et barn, der har mærket familiens kærlighed, uanset hvor vanvittig verden har været omkring dem. Og det er lykkedes.
Jyllands-Posten
Den engelske instruktør og skuespiller [Kenneth Branagh, red.] trækker på sin barndom i Belfast i en varm og bevægende fortælling om dengang, protestanterne begyndte at slå på katolikkerne."
Information
I sin nye film, 'Belfast', fortæller instruktøren Kenneth Branagh om sin egen opvækst i et uroplaget Nordirland. Efter en lang række spektakulære og ikke voldsomt gode underholdningsfilm er det velgørende at se ham skrue ned for virkemidlerne.
Filmmagasinet Ekko
Kenneth Branaghs film er en påmindelse om alt det, der blev offer for volden. Og en sprudlende varm fortælling om alle de sjove, modige, uperfekte mennesker, der alligevel fandt en måde at overleve.
Efter mange og lange tilløb har Kenneth Branagh lavet sit helt personlige hovedværk som filminstruktør. 'Belfast' er slet og ret en helt igennem traditionel pissegod film. Et mesterværk.
Soundvenue
Når filmromantikken er ordløs, er den også bedst. 'Belfast' byder op til adskillige skønne svingommer midt i uroen. Om det er de gamle Nan og Pop, der får sig en hverdagssvingom i stuen, en pladespiller der rykkes ud på gaden til en søndagstwist for gadens mænd og koner, eller den helt medrivende kærlighedsfinale i forsamlingshuset mellem Buddys forældre til 'Everlasting Love'.
Filmens sammenstød mellem rå virkelighed og bløde barndomsminder er uforglemmeligt forløst. Med sin nedtonede stil formår 'Belfast' at give skuespillere og manuskript plads til at lyse fra filmlærredet. Det er simpelthen storslået filmkunst forklædt som en hvisken.
Børsen
'Belfast' er ganske enkelt årets hidtil bedste film. En film, der i de små menneskelige handlinger om familiebånd på tværs af generationer evner at fortælle en stor, almen historie om hadet mellem religioner.
Berlingske
Men selvom 'Belfast' i høj grad er Kenneth Branaghs mest personlige film, bliver den aldrig mere end … god. Den er ikke fantastisk. Dertil er den lidt for pæn, lidt for hyggelig, lidt for nostalgisk og det føles aldrig, som om der virkelig er noget på spil for familien.
Ekstra Bladet
Det er alt sammen forunderligt rørende og sjovt. Det er et svært liv fortalt med lethed. En feel good-film midt i det krigeriske vanvid. Det er Van Morrison på lydsiden. Det er den slags, man har brug for, når verden brænder. Om det er i Belfast eller Belarus.

Giv din vurdering:

Anmeldelser fra publikum

Laster...

Indtil videre har ingen anmeldt Belfast
Premiere: 24.03.2022
Distributør: UIP

Kenneth Branaghs film 'Belfast' handler om en ung dreng og hans familie. Fifty Shades-stjernen Jamie Dornan og den Oscar-vindende Judi Dench er med i dramaet.

Dramaet 'Belfast' fortæller historien om en ung dreng og hans families liv i arbejdsklassen i 1960'ernes Belfast.

Tilstandene i den nordirske hovedstad er mildest talt kaotiske med hyppige sammenstød mellem de stridende grupperinger.

Gennem drengen Buddys synsvinkel følger vi begivenhederne, hvor hans mor forsøger at holde sammen på familien i deres hjem, faren har et ønske om at slippe væk, og bedsteforældrene fungerer som et livsklogt anker i en svær hverdag.

'Belfast' er Kenneth Branaghs mest personlige film til dato, der skildrer den legendariske skuespiller/instruktørs opvækst, inden han blev et verdensnavn med Shakespeare-film som Henry V og senere Hollywood-blockbusters som Harry Potter og Hemmelighedernes kammer samt Mordet i Orientekspressen.

Det er også en film for filmfans med sin æstetiske brug af sort-hvid fotografering, mens historien er humoristisk, musikalsk og meget humanistisk med et ekko fra en klassiker som Mine aftener i Paradis.

Kenneth Branagh modtog karrierens første Oscar-statuette for filmens originale manuskript. (Copyright: kino.dk)